At lave et snoet piletræ og håbe på, at det vil gro.
|
|
Af 9 pil, 1-års skud af en smidig
flettepil f.eks Carl Jensen, Ural, Long Bud eller Alba, kan der blive til et fint lille
baljetræ.
Pilene skal have en længde på godt 1 meter. |
|
|
De snoes om hinanden 3 og 3.
Hold dem sammen i bunden med en elastik eller en snor.
Husk at sno alle "kordeller" den samme vej. Bind om toppen, så de ikke snoer op igen. |
|
|
Nu skal
de tre "kordeller" tvindes om hinanden, den modsatte vej af
før.
Bind om top og rodende, så tvindingen ikke går op. Tag evt. de første snore/elastikker af. |
|
|
Her ligger en stamme af 3 x 3
snoede pil sammen med en stamme af 5 flettede pil.
De har stået i vand i 10 dage og der er dannet små hvide rødder. Der er også bladskud op ad stammen og i toppen.
|
|
|
Så skal der plantes.
Bind snoren/elastikken af rodenden og plant i god pottemuld, 15-20 cm af pilen i jorden. Vand og sæt potten lidt beskyttet evt. i drivhus, til roden får fat. Sørg for vand gennem sommeren.
|
|
|